August

   
uge 34  

5. etape af Kungsleden - Saltoluokta til Abisko 110km

 

Denne femte og sidste etape afslutter i år vores 450 km lange klubtur på Kungsleden. Saltoluokta som startpunkt, virkeligt flot beliggende, og derfra nordpå op mod de højeste fjelde. Det bliver ikke den mest øde etape, men måske den flotteste, med de høje fjeldtoppe og gletschere.

Mere info følger i næste klubblad. Turleder Carsten Madsen. Begrænset antal deltagere.

 



September
 
   

Vandrefestival 2010

 

Vi har fundet et godt link til vandreture:

 

http://www.vandrefestival.dk/

 

 


 

3/9 - 5/9  
Rundtur Feddet og Præstø fjord
Vi mødes i Faxe Ladeplads fredag ca. 17.00, og går ca. 4 km langs vandet til et shelter, umiddelbart ved kysten (vand skal muligvis bringes de sidste 2 km) Lørdag (ca. 15 km) videre langs kysten fedspidsen rundt, og senere den nordlige del af fjorden, med lidt småveje og afslutning gennem skov. Overnatning på sommerhusgrund med vand m.m.
Søndag,(ca. 12 km) videre gennem skov og lidt landevej (desværre) sidste time igen skov langs vandet til Præstø, hvor vi er senest 15.00, så alle kan være tilbage i København senest 16.40
Det meste af turen er langs vandet, så de med svømmehud, har gode muligheder til at få den fugtet, stort set alle dage.
Turleder Johnny Nielsen, læs komplet turbeskrivelse i bladet. Tilmelding senest d. 20. august.
08/09  

Klubaften i Valby Kulturhus kl. 19.30

 

Tina Norup fortæller om sin rejse til Etiopien i efteråret 2009.

 

 


 

 

12/9  

Endagstur til det vestlige Sjælland

 

Vi mødes på Hovedbanegården og tager toget til Slagelse, herfra med bus til Skælskør rutebilstation.

 

Herfra går lagunestien, som via kysten når til Korsør, hvorfra vi tager toget hjem igen. Der vil være plads til at improvisere.

 

Turen er på 23 km og kan ses på sjaellandsleden.dk

 

Mødetid kl. 07.45 under uret afgang kl. 8.00 og ankomst kl. 9.33 Skælskør, hjemtur når vi ankommer til Korsør.

Billetpris ca. kr. 250,-

 

NB !

Selv om søndagsture ikke kræver tilmeldinger bedes du denne gang melde dig til hos Peter.

Tilmeldingsfrist torsdag 9. september på 36 47 08 96 /  43 68 33 50 eller peter.holberg@albertslund.dk

  


 

18/9 - 25/9  

Efterårstur til Harzen

 

Harzer-Hexen Stieg er en af Tysklands bedste vandrestier. Den går tværs gennem Harzen fra Osterode til Quedlinburg, som er en af Tysklands mest velbevarede middelalderbyer kendt for siner 1200 bindingsværkshuse.

Turen er på 140 km og dagsetaperne på mellem 20 og 29km. Der overnattes på hoteller eller vandrehjem.

 

Læs komplet turprogram i klubbladet. Deltagerantal begrænset. Tilmelding til Heinz-Josef Deussen.

 


 

 Oktober    
 02/10  

Generalforsamling i Dansk Fjeldvandrerklub

Generalforsamlingen holdes som sædvanligt i spejderhytten i Vatelunden i Nærum. Før generalforsamlingen arrangeres en kortere vandretur og om aftenen sluttes der af med en hyggelig middag.

Dagens programpunkter:

Kl. 11.00 Vandretur. Husk madpakke.

Kl. 15.00 Generalforsamling – se indkaldelse i bladet

Efter generalforsamlingen er der middag. Husk selv tallerken, bestik, glas. Vi slutter kl. 22.00 med fælles oprydning.

Tilmelding til generalforsamlingen ikke nødvendig. Bindende tilmelding til middagen senest tirsdag d. 21. september til Eva Larsen på bestyrelse2@fjeldvandrerklub.dk. Pris 100-120 kr. der betales kontant.

OBS Biler må ikke parkers på vendepladsen – de er normalt god plads bag ved hytten.


 

15/10 - 17/10

Brösarp til Simrishamn

På denne tur skal vi følge Österlenleden til Smirishamn. Området vi vandrer igennem er et spændende kulturhistorisk landskab. Vi vil besøge Kivik graven og andre spændende fortidsminder, samt geologiske seværdigheder, som Brösarp bakker og præstens badekar uden for Vik.
Der bliver formentlig også mulighed for at besøge et svensk kagehus. Du bedes ved tilmelding angive om du har lyst til at spise aftensmad på Brösarp gæstgiveri, koster ca. 300 Kr. og opefter.

Rejsetiderne er ca., da køreplanen ikke forelå ved redaktionens slutning. Der vil senere blive sendt e-mail rundt med rejsetidspunkterne. Deltagerne køber selv billet fra København til Brösarp (zone J) og retur fra Simrishamn til København.

Fredag: Tog og bus til Brösarp. Vi spiser middagsmad på Brösarp gæstgiveri og vandrer efter middag til vores lejrplads. ca. 3 Km. Husk vand til morgenmaden næste dag.

Lørdag: Vi vandrer fra Brösarp til lige syd for Stenshuvuds nationalpark. Undervejs vil vi besøge Kivik mosteri. Overnatning vil forgå på standen eller i en æbleplantage. Dagsetape ca. 18 Km

Søndag: Vi vandrer til Simrishamn langs Østersøkysten. Dagsetape ca. 18 Km.

Medbring: Alt til en weekendtur med telt, dog ikke middagsmad fredag aften. Svenske penge eller kreditkort.

Afrejse: Vi mødes på Københavns Hovedbanegård Kl.16:05 under uret, toget afgår klokken 16:23.

Hjemkomst: Københavns Hovedbanegård Kl. ca. 18:57 eller 19:37.

Tilmelding: Senest den 1/10 2010. Maks. antal deltager 12.

Turleder: Morten Simonsen e-mail mortensimonsen@email.dk, telefon 4240 0859.

 


20/10  

Klubaften i Valby Kulturhus kl. 19.30

 

Vi er på udkig efter ekstern foredragsholder - se mere snarest...

 

 


 

November    
12/11 - 14/11  

Hyttetur

 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til klubbens hyggelige hyttetur. Mere info følger.

 


 

 

24/11 Medlemsmøde i Valby Kulturhus kl. 19.30

Galapagos mellem drøm og virkelighed

Søren Hedal fortæller og viser billeder af det fantastiske dyreliv på Galapagosøerne.


 

 

 
Aktivitets-kalenderen er opdateret 25/08/2010