Kort og kompas

Kompas:

Kompasset er et vigtigt redskab, når du skal orientere dig. Det er derfor nødvendigt, at du kender kompasset.
Her ser du et kompas med forklaring af de forskellige dele. Husk at holde kompasset vandret når du bruger det, ellers kan kompasnålen komme til at “hænge fast”.

Misvisning

Den geografiske og den magnetiske nordpol er ikke det samme. Dvs. den røde nordpil på kompasset peger ikke lige mod nord. Når du bruger kort og kompas skal du derfor være opmærksom på misvisningen (se tabellen).

Misvisningen kan være vestlig eller østlig og står altid angivet på kortet. I Norge er misvisningen ikke værd at tale om. Værre er det i Grønland, hvor misvisningen er fra 35° og opefter.

Vestlig misvisning  Østlig misvisning     
Fra kort til terræn      Misvisningen lægges til Misvisningen trækkes fra
Fra terræn til kort Misvisningen trækkes fra Misvisningen lægges til

Kort:

Det er sjovt og til tider ganske nyttigt at vide, hvor man er på kortet, når man er på vandretur. Hvor langt er der til lejrpladsen, hvor er nord, hvad er det for en fjeldtop jeg kan se ……., men hvordan er det lige man griber det an med kort og kompas?

Et kort er fyldt med symboler og streger, og de er en stor hjælp, når du skal bruge kortet. Det er også rart at kende målforholdet, så man ved hvor detaljeret kortet er.

Målforhold

Kortets målforhold angiver i hvor stor forstørrelse det er lavet; altså hvor detaljeret det er. Målforholdet står altid angivet på kortet. Der kan f.eks. stå 1:100.000. Det betyder, at 1 cm på kortet svarer til 1 km i terrænet. Sådan et kort kaldes også et “1 cm kort”. Andre målforhold kan være:

1:50.000 1 cm=500 m 2 cm Kort

1:25.000 1 cm=250 m 4 cm Kort

Signaturer

Hele kortet er bygget op af symboler. De angiver, hvad du kan finde i terrænet, f.eks. huse/hytter, stier, vandløb, højspændingsledninger, broer, skov eller åbent landskab osv. De forskellige signaturer er altid forklaret på kortet.

Her ser du et par eksempler:

Højdekurver

En af kortets signaturer er højdekurverne. Du ser dem typisk som brune streger, der bugter sig over kortet. Højdekurverne skal give et billede af landskabets former samt højden over havoverfladen.

Nedenfor ser du to bakker. Du skal forestille dig, at de er skåret i 10 m tykke skiver. Derefter ser du bakkerne fra oven.

Nu er bakkernes form angivet med kurver, og hver kurve angiver en bestemt højde i terrænet. Den lodrette højdeforskel mellem kurverne kaldes ækvidistancen, og i dette tilfælde er den 10 m. Ækvidistancen er altid opgivet på kortet. Jo tættere højdekurverne ligger, jo stejlere er der.

Koordinatsystem

På kortet finder du en række parallelle lodrette og vandrette streger også kaldet meridianer. De angiver længde- og breddegrader. Længdegrader går nord-syd og breddegrader går øst-vest.


Orientering af kortet:

En grundlæggende ting er at kunne orientere kortet, dvs. vende det rigtigt i forhold til verdenshjørnerne. Det gør det nemmere at sammenligne stier og andre kendetegn i terrænet med kortet. Nord er normalt opad på kortet.

Læg kompasset på kortet. Drej kortet indtil den røde ende af kompasnålen vender mod nord på kortet, altså opad på kortet.

Læg en kurs

Hvis du skal gå i terræn, hvor der ikke er stier, er det rart at have en kompaskurs at gå efter. Følg med på kortet nedenfor. Du står ved punkt A og vil gerne til punkt B. På kortet kan du se, at der ikke er særlige kendetegn, du kan gå efter undervejs. Du skal derfor udtage en kompaskurs for at sikre, at du kommer i den rigtige retning:

  1. Læg kompasset på kortet, så marchpilen peger mod B og kanten af kompasset (linealen) følger linjen A-B
  2. Drej kompashuset indtil linjerne i kompashusets bund (kompasmeridianernene) er parallelle med kortets meridianer og den tegnede nordpil i kompashusets bund peger mod nord (opad på kortet).

OBS. du skal ikke bruge den magnetiske (bevægelige) nordpil, når du udtager kompaskurs fra kortet.

Nu har du fundet den retning, du skal gå, så hold fingrene fra kompashuset. Kursen aflæser du på kompasset i retning af marchpilen.

  1. Hold kompasset op foran dig, og drej dig selv, indtil den bevægelige nordpil dækker den tegnede nordpil i kompashuset og den røde ende af den bevægelige nordpil peger mod nordmærket N i kompashusets kant.
  2. Marchpilen angiver nu den retning, du skal gå for at komme til punkt B.

Du skal nu til at gå kompasgang. Et godt fif er at finde et punkt i terrænet i marchpilens retning. Det kan være et træ, en høj eller en skovkant. Så går du til punktet og behøver ikke hele tiden holde øjnene på kompasset. Husk dog engang imellem at kontrollere, at du er på den rigtige kurs.

Denne YouTube viser simpelt, hvordan du bruger et kompas 7 min.

Silva 123 system (PDF Fil) uploades

Hvis du er interesseret i flere videoer kan du se disse:

Compass Navigation Tutorial 18 min
Compass Declination. Why it doesn’t matter explained . Impact On Land Navigation:. 27 min
 Magnetic Declination Demystified: 20 min.